Flere lokale forretningsmuligheder
Der er cirka 700 virksomheder på Avedøre Holme. Når virksomheder handler mere med hinanden lokalt, kan det skabe nye samarbejder og styrke erhvervslivet i området.
Besparelser gennem fælles indkøb
Mange virksomheder har de samme behov – fx affaldshåndtering, vagtværn eller snerydning. Ved at koordinere indkøb kan virksomhederne opnå bedre priser og mere effektive løsninger.
Mindre transport og grønnere profil
Når varer og ydelser købes lokalt, reduceres transporten til og fra området. Det kan både spare tid, reducere CO₂ udledning og styrke virksomhedernes grønne profil.
Stærkere netværk mellem virksomhederne
Samhandel handler ikke kun om køb og salg. Netværksmøder og dialog mellem virksomhederne giver bedre kendskab til hinandens kompetencer og kan føre til nye samarbejder.
Arbejdet med samhandel sker gennem to-fire større netværksmøder om året samt andre konkrete initiativer, hvor virksomhederne selv er med til at præge retningen. Hvis du vil være med eller høre mere, så kontakt projektleder Kasper Larsen på kl@avedore-holme.dk.