Forskellen er, at biodiversitet er langt sværere at gennemskue. CO2 er nem at måle. Vi kan regne på den. Vi kan indfange og lagre den. Og vi kan udvikle teknologier, der måske en dag kan trække CO2 ud af atmosfæren.
Men når en art først er uddød, er den væk. Den kan vi ikke genskabe.
Derfor fylder biodiversitet også mere og mere i industrien. EU og en række internationale analyser peger på, at stort set alle brancher er direkte eller indirekte afhængige af naturens økosystemer. Og dermed også sårbare, hvis de forsvinder.
Alligevel er biodiversitet stadig et område, hvor mange virksomheder står lidt på bar jordbund. For hvor starter man? Hvad kan man egentlig gøre?
Hvorfor starte lokalt?
Gør man biodiversitetstrykket op i grove træk, er 10-20 procent af en virksomheds påvirkning lokal, mens 80-90 procent ligger i værdikæden – altså hos leverandører, råvarer og materialer. Det betyder, at den største påvirkning typisk ligger langt fra virksomhedens egen matrikel.
Men det betyder ikke, at det lokale arbejde er ligegyldigt. Tværtimod.
Når virksomheder arbejder med natur på egne arealer – det kan fx være vild og insektvenlig beplantning – har det en reel effekt. I vores 2023-insekttælling på Avedøre Holme blev der i vores ‘vilde’ områder registreret bl.a. 17 arter af vilde bier og i alt 204 forskellige insektarter, som stod i skærende kontrast til de blot 12 forskellige insektarter, der blev fundet i kontroltællingerne i vores græsplæner.
Det er ikke en nationalpark. Men det er et konkret bidrag til naturen.
Og måske endnu vigtigere: Det er et sted at starte.
Biodiversitet og bynatur
Strengt taget bør vi kalde det ‘bynatur’, når vi taler om natur i by- og erhvervsområder. Ægte biodiversitet kræver større sammenhængende naturområder. I praksis bruger de fleste virksomheder stadig ordet ‘biodiversitet’.
Det er helt okay. Det vigtigste er ikke, hvad vi kalder det, men at vi går i gang.
For det lokale arbejde gør noget vigtigt: Det engagerer medarbejdere, det skaber synlige og mærkbare resultater, og det gør biodiversitet til noget, man kan tale om i virksomheden.
Fra lokal til global
Dermed kan det blive et afsæt til at tale om aftryk i værdikæden. De 80-90 procent. Selvom det unægteligt er komplekst.
Tag noget så almindeligt som aluminium.
Mange virksomheder bruger det. Men aluminium kommer fra miner, som kan have enorme konsekvenser for naturen. Problemet er bare, at det næsten er umuligt at spore, hvor aluminiummet kommer fra, når man går tilbage i de globale værdikæder. Det samme gælder mange andre materialer.
Derfor er næste skridt at arbejde sammen – virksomheder imellem – om de materialestrømme, vi deler. Hvis flere virksomheder går sammen, kan man begynde at stille spørgsmål i værdikæden og indgå i en konstruktiv dialog for at påvirke leverandører.
Danmarks grønneste erhvervsområde
Det er én af ambitionerne med Arbejdsgruppen for Biodiversitet og Bynatur, som holdt sit første møde i februar i regi af Partnerskabet Avedøre Holme. Men den første og største ambition er ‘at feje for egen dør’ og arbejde med den lokale biodiversitet, hvor flere virksomheder allerede har taget vigtige skridt. Det gælder fx Scan Global Logistics, som du kan læse om her i nyhedsbrevet.
Biodiversitet og bynatur er ikke et sprint, men et maraton, og på Avedøre Holme er vi i gang med de første kilometer. Jeg håber, at endnu flere virksomheder herude vil medvirke til, at vi også på dét område med stolthed kan kalde Avedøre Holme for Danmarks grønneste erhvervsområde.
PS Det er tid til, at de vilde arealer på Avedøre Holme bliver slået og gensået. Det tidlige forår – altså nu – er det rette tidspunkt at komme i gang, hvis man ønsker at etablere nye vilde arealer. Partnerskabet Avedøre Holme har derfor indhentet tilbud på opgaven og valgt Naturbyg, en dansk landskabsentreprenør, der har stor erfaring med naturpleje og genopretningsprojekter. Se priser og få et gratis skilt med ‘vild natur’ her.